Jo, formiddagen blev brugt på haven. Jeg har ikke luget i nogle uger pga regnen (det er hurtigere når man bare kan hakke, og så er det det), men måtte sande at staudebedet trængte!
Se selv:
Og så lige en times tid efter:
Jeg foretog også lige en lille omrokering af nogle planter. Høstanemonen røg ud i siden afbedet for at få plads til min nyindkøbte Astrid Lindgren rose (Fra Rosenhaven i Løve – mere om det en anden dag), der skulle stå i midten af bedet:
Lige siden vi flyttede ind, har den hosta, der stod i et bed foran drivhuset irriteret mig (ikke til at komme forbi!), og i dag skulle den så flyttes hen bagerst i staudebedet!
Således så bedet foran drivhuset så ud før
Og efter (det kostede iøvrigt lige en greb, da jeg skulle have den op… Øv!) at jeg havde plantet en æblemynte og en salvie (også fra Løve):
Og det var så formiddagen… Om eftermiddagen deltog jeg lige i en anden udlugnng – den der foregår med voks hos en kosmetolog… Først benene, og så skulle jeg jo også gerne blive bikini-klar… Av! Hvem er det liiiiiiiiige der har bestemt at hår på kvinder er ækelt og grimt??? For jeg kunne godt tænke mig en lille snak m vedkommende… Faktisk var bikinilinjen ikke så slemt som jeg havde frygtet – men stadigvæk -Av!
For at vende tilbage til haven… Jeg klippede også lige katteurten ned (det står der i bøgerne at man skal) og har tænkt at prøve at lave stiklinger at den, men indtil jeg kommer til det (i morgen?) har jeg sat nogle af stilkene i vand – og der fandt Iantha dem:
Og så til sidst lidt stemningsbilleder fra haven (jeg skal nemlig ind og se film og strikke nu):
Echinea’en er sprunget ud:
Og min hvide klematis er begyndt at blomstre igen (efter kraftig beskæring pga grill-for-tæt-på-ting tidligere på sæsonen):
Og sørme om ikke sommerfuglen lige sad og slappede af efter sit parringsræs – lige foran mig:
Nå, men tak for i aften – der er vist mere plantning på programmet i morgen (kom nemlig liiiiiiiiiiiiiige til at køre forbi den lokale plantepusher i eftermiddag)…






1 svar so far ↓
Terri Kennedy // juli 2, 2007 at 11:26 pm
Your plants are exactly the same as I am growing in western North Carolina USA mountains. I have many hosta and also the klematis vines. Today I dug out all the weeds and planted creeping elfin (very tiny) thyme in the cracks of my stone walk.